De ting, der foregår i Ukraine i øjeblikket, er forfærdelige, og vi skal som nærområde naturligvis hjælpe og modtage de, som må flygte fra krigens rædsler. Vi kender sikkert alle sammen allerede flere, som er i Danmark nu, som er fra Ukraine, og som arbejder her og er en aktiv del af lokalsamfundet.
Det er gode mennesker, som deler vores værdier om frihed, familie og retten til at søge sin lykke i trygge omgivelser.
Morten Høgh ved, som tidligere formand for beskæftigelsesområdet, at vi mangler arbejdskraft i Silkeborg Kommune, især uddannet og kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesniveauet i Ukraine er rigtig fint ligesom i resten Europa, og derfor kunne det, især på nuværende tidspunkt, være rigtig godt at få udvidet arbejdsstyrken.
Vi er af den klare overbevisning, at vi som Silkeborg Kommune skal sende en særlig invitation til de ukrainske flygtninge. Det er det eneste rigtige at gøre!