Danmarks 2. bedste erhvervskommune!

Dronefoto over Silkeborg

Vi har været på en vild rejse i Silkeborg Kommune de sidste 8 år. Kommende fra en placering som nummer 87 i 2013 og dermed blandt de ringeste til erhvervsservice, til nu at være den anden bedste kommune. Det er selvfølgelig hele vejen rundt hos de kommunalt ansatte at fortjenesten ligger, og de er også blevet rost af Borgmesteren. Personligt har jeg som formand for Beskæftigelsesområdet hele tiden indskærpet at vi er en serviceorganisation, og at det skal være nemt at være i kontakt med Jobcenteret, sygedagpengeafdelingen og at Virksomhedskonsulenterne agerer fuldstændigt som i en privat organisation hvor man har sine egne erhvervskunder, som man servicerer med sine brede viden og på den måde er med til at åbne op for og brede ud for kunden, hvad kommunen har at byde på og hvor virksomhederne skal henvende sig med netop deres udfordring.

Nu går vi naturligvis efter at blive nummer 1, ligesom det er mit personlige mål at vi skal være den kommune i Danmark med den laveste ledighed!